Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold

 

Der er den 29. marts 2017 fremsat forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold. Loven har til formål at modernisere reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger ved at skabe et enkelt og forudsigeligt system, med rimelige resultater for flertallet af ægtefæller.

 

Den nye lov gælder for alle ægteskaber – eksisterende og fremtidige. Loven finder ikke anvendelse på formuedeling ved separation og skilsmisse, hvis statsforvaltningen før lovens ikrafttræden har modtaget anmodning om separation eller skilsmisse.

 

Væsentlige ændringer i den nye lov:

 

Beskyttelse af fælles bolig

 

Tidligere har en ægtefælle være afskåret fra at afhænde eller pantsætte fast ejendom, der er fælleseje, uden den anden ægtefælles samtykke. Denne bestemmelse har haft virkning for enhver fast ejendom, herunder fritidsboliger og ejendom anvendt af erhvervsvirksomhed.

 

Ægtefæller må i henhold til den nye lovs § 6 ikke uden den anden ægtefælles samtykke indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig. Der kræves således ikke længere ægtefællesamtykke til ejers dispositioner over fritidshus eller erhvervsejendom, der ikke tillige anvendes som helårsbolig. Det afgørende er ikke ejendommens status, men hvor familien faktisk bor eller har til hensigt at bo.

Den nye lov finder ikke anvendelse på dispositioner over familiens helårsbolig, der er foretaget før lovens ikrafttræden.

 

Gaver mellem ægtefæller

Tidligere har gaver, som ikke er sædvanlige gaver, mellem ægtefæller krævet ægtepagt. I henhold til den nye lov § 2 kan ægtefæller efter lovens ikrafttræden uden ægtepagt give hinanden gaver. Såfremt en ægtefælle før lovens ikrafttræden har givet sin ægtefælle en gave uden ægtepagt anses gaven som gyldigt givet efter ny lovs ikrafttræden.

 

Gaver til tredjemand

En ægtefælle har været forpligtet til, at udøve sin rådighed over fælleseje således, at det ikke utilbørligt udsættes for at forringes til skade for den anden ægtefælle. Bestemmelsen har gennem vederlagsreglen haft den betydning at gaver til en tredjemand i ond tro har kunnet kræves erstattet eller omstødt når ægtefællernes formue deles.

 

Efter den ny lov kan en ægtefælle kræve gaver tilbage, såfremt den anden ægtefælle har givet tredjemand en gave, der medfører nærliggende risiko for, at den anden ægtefælle ikke vil kunne få dækket sine krav ved en formuedeling, og tredjemand vidste eller burde vide dette. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for gaver, der er givet til tredjemand før lovens ikrafttræden.

 

Gæld

Ægtefæller har ikke tidligere ved ægtepagt kunnet indgå aftaler om formuearten af gæld. Ægtefæller kan efter lovens ikrafttræden ved ægtepagt indgå aftaler om formuearten af gæld. Ægtefællerne kan dog ikke aftale, at fremtidig gæld skal fratrækkes i den formue, der skal deles.

 

Legal formueordning

Den legale formueordning har været formuefællesskab, hvormed ægtefællernes formuer deles lige ved separation, skilsmisse og død. Det er den ordning, der gælder, hvis ægtefællerne ikke selv har aftalt andet ved ægtepagt. Ordningen videreføres. Ægtefællerne deler ved separation eller skilsmisse deres formuer lige, medmindre de har indgået en afvigende aftale om delingen af deres formue eller andet følger af fastlæggelsen af, hvilke aktiver, der indgår i delingsformuen.

Reglerne om særeje og andre forhåndsaftaler om formuedelingen bliver i et vist omfang udbygget. Der skabes en mulighed for at aftale visse ordninger, som der ikke hidtil har været, eller som der har været usikkerhed omkring. Det gælder f.eks. muligheden for at aftale en såkaldt ”sumdeling”. Her aftales, at hele en ægtefælles formue skal være særeje, bortset fra et nærmere fastsat beløb.

 

Ligedeling

Fravigelse af ligedeling har hidtil været muligt ved omstødelse af ægteskab og kortvarige ægteskaber. Fravigelsen ved omstødelse bortfalder. Der er fremover alene én regel hvorefter den ægtefælle, som har indbragt den væsentligste del af delingsformue, helt eller delvist kan beholde værdien af egen formue, hvis en deling vil være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning.

 

Personskadeerstatning

Personlig erstatning kan udskilles delingsformuen, således at værdi af erstatning, godtgørelse og forsikringsudbetalinger som følge af personskade i form af erhvervsevnetab, varigt mén, svie og smerte, kritisk sygdom og tort m.v. ikke ligedeles. Bestemmelsen er bibeholdt og omformuleret således at erstatning, godtgørelse og forsikringsudbetaling m.v., der skyldes erhvervsevnetab, varigt mén, svie og smerte, kritisk sygdom og tort m.v. som følge af personskade, ikke indgår i formuedelingen, i det omfang det modtagne er i behold.

 

Konklusion:

Den nye lov har taget afsæt i et ændret erhvervsmønster. Retsvirkningsloven er fra en tid, hvor hustruen var hjemmearbejdende og ægteskabet livsvarigt. Ændringer i familiemønstret har skabt behov for lovændring. Blandt andet er reglerne om en ægtefælles hæftelse for den anden ægtefælles retshandler til opfyldelse af den daglige husholdnings børnenes behov samt ægtefællens (læs hustruens) særlige behov ikke videreført. Begrebet ”fælleseje” er med den nye lov ændret til ”delingsformue”.

 

Ikrafttræden:
Forventet 1. januar 2018.

 

Denne klientorientering kan ikke træde i stedet for konkret rådgivning. Kontakt Koch / Christensen Advokatfirma på www.kochchristensen.dk, hvis der er behov for rådgivning.