Ny lov om fremtidsfuldmagter

 

Den 12. maj 2016 blev lovforslag L 135 om fremtidsfuldmagter vedtaget af Folketinget. Som et mindre regelbundet alternativ til værgemål etableres en fremtidsfuldmagtsordning, hvor en borger kan få indflydelse på, hvordan hans forhold skal varetages, hvis han ikke længere har evne til personligt at varetage sine forhold.

 

Fremtidsfuldmagtsordningen:

 

Den vedtagne ordning indebærer, at en borger kan udpege den eller de personer, der på et eventuelt senere tidspunkt skal være hans fuldmægtig. Formålet med fremtidsfuldmagtsordningen er at styrke retten til selvbestemmelse og gøre det muligt for borger under betryggende former at påvirke eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet.

Ordningens primære målgruppe er bl.a. personer, der diagnosticeres med en demenssygdom, således at de på et tidligt stadie i sygdomsforløbet og under betryggende former selv kan udpege den eller de personer, der på et eventuelt senere tidspunkt skal varetage deres forhold. Ordningen kan dog også være relevant for en borger, der ikke aktuelt er syg, men som ønsker at sikre sig i tilfælde af senere sygdom eller ulykke.

Fremtidsfuldmægtigen får legitimation til at repræsentere fuldmagtsgiver, når denne mister retlig handleevne og fremtidsfuldmagten er tinglyst efter Statsforvaltningens godkendelse. Domstolen erstattes således af Statsforvaltningen som kontrolfunktion.

 

Hidtidig retstilstand:

 

I dansk ret bortfalder fuldmagt til at repræsentere fuldmagtsgiver i økonomiske og personlige anliggender fra det tidspunkt i fremtiden, hvor fuldmagtsgiver som følge af sygdom eller svækkelse er uden retlig handleevne.

En borger uden retlig handleevne kan få beskikket en værge. Værgemål besluttes af en domstol efter begæring fra nærtstående eller myndigheder og efter bevisførelse om, hvorvidt borgeren retligt er uden handleevne. Domstolen beskikker værgen. Er ingen nærtstående egnet, beskikkes en af retskredsens faste værger, som vil være en bestallingshavende advokat.

 

Hovedpunkter:
Oprettelse og indhold:

En fremtidsfuldmagt kan oprettes af enhver borger, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Fremtidsfuldmagten kan omfatte økonomiske og/eller personlige forhold. Flere og subsidiære fuldmægtige kan udpeges.

 

Elektronisk registrering og vedkendelse for notar:

Fremtidsfuldmagten skal oprettes i et elektronisk register og underskrives med NemID. Herudover skal fremtidsfuldmagten vedkendes af fuldmagtsgiver for notar, som påser identitet, evne til at handle fornuftsmæssigt og at fremtidsfuldmagt er oprettet efter fuldmagtsgivers ønske.

 

Ikraftsættelse:

Det er Statsforvaltningen, der sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Dette sker på fuldmagtsgivers eller fremtidsfuldmægtigs initiativ, når fuldmagtsgiver som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lign. ikke længere har retlig handleevne inden for områder omfattet af fuldmagten. Statsforvaltningens afgørelse om ikraftsættelse tinglyses i Personbogen. Fremtidsfuldmægtigen får herved legitimation til at disponere for fuldmagtsgiver og medkontrahenter kan ikke støtte ret på retshandler med fuldmagtsgiver indgået efter tinglysningen.

 

Fremtidsfuldmægtigens pligter:

Fremtidsfuldmægtigen skal – på samme måde som en værge – varetage fuldmagtsgivers interesser, følge fuldmagtens anvisninger, og om muligt inddrage fuldmagtsgiver, ægtefælle eller andre pårørende før fuldmagten anvendes i væsentlige forhold.

 

Tilbagekaldelse, ophør og tilsyn:

Før ikraftsættelse kan en fremtidsfuldmagt frit tilbagekaldes eller erstattes under samme formkrav som ved oprettelse. Efter ikraftsættelse kan fuldmagten tilbagekaldes og ændres, hvis fuldmagtsgiver på dette tidspunkt har genvundet retlig handleevne. En fremtidsfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål.

Statsforvaltningen har tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Tilsynssag indledes alene, hvis Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som kan stride mod fuldmagtsgivers interesser. Statsforvaltningen skal – i modsætning til værgemål – ikke godkende væsentlige eller usædvanlige dispositioner over fuldmagtsgivers formue, inden de foretages.

 

Konklusion:

Loven udfylder et tomrum mellem de tidligere muligheder for at give fuldmagt samt etablering af værgemål. Loven understøtter retten til selvbestemmelse og regulerer en række forhold, som ikke tidligere har været lovreguleret.

 

Ikrafttræden:
Loven trådte i kraft 1. september 2017.

 

Denne klientorientering kan ikke træde i stedet for konkret rådgivning. Kontakt Koch / Christensen Advokatfirma på www.kochchristensen.dk, hvis der er behov for rådgivning.